Overview

Bevogtningsassistent til Operations Support Wing i Karup. Jobs in Karup, Central Denmark Region, Denmark at Forsvaret

Title: Bevogtningsassistent til Operations Support Wing i Karup.

Company: Forsvaret

Location: Karup, Central Denmark Region, Denmark

Vil du være med til at bevogte Forsvarets største militære anlæg? Er du interesseret i bevogtningstjeneste, og vil du have en hverdag med relevans, operative opgaver, gode kollegaer og gode arbejdsforhold? Så er stillingen som bevogtningsassistent måske noget for dig. Operations Support Wing på Flyvestation Karup søger nye kollegaer fra konstabel-gruppen til stillingen som bevogtningsassistent med ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Om os

Bevogtningstjenesten er en del af Base Protection Squadron, som indgår som en selvstændig eskadrille under Operations Support Wing. Eskadrillen består af engagerede og fagligt dygtige officerer, befalingsmænd og specialister, der er fordelt på to sektioner i Bevogtningstjenesten og Military Working Dog.

Bevogtningstjenesten har til opgave at udføre kontinuerlig bevogtning af Flyvestation Karup i døgnets 24 timer. Bevogtningen udfører adgangskontrol ved ind passage, udfører opholdskontrol, reagerer som indsatsstyrke på alarmer og udfører patruljering på flyvestationens område.

Du bliver en del af et velfungerende team, som har til opgave at støtte Operations Support Wing inden for bevogtning. Vi er en blanding af unge og erfarne medarbejdere af begge køn. Du kommer til at indgå i et vagthold bestående af fagligt dygtige, professionelle og rutinerede kolleger. Arbejdsdagen i Base Protection Squadron er generelt præget af stor selvstændighed, fleksibilitet og højt humør.

Om stillingen

Du vil som bevogtningsassistent følge dit vagtholds vagtplan. Det inkluderer både dagvagter og nattevagter, også i weekender og på helligdage, som er planlagt i god tid. Derudover er der indlagt uddannelsesdage, hvor du vil kunne opretholde dine kompetencer inden for bevogtning, skydning, førstehjælp og brandbekæmpelse samt bevogtningsmæssige kompetencer.

Du vil få en arbejdsdag med planlagt vagtturnus, hvor der skiftes mellem portner i indpassagerne og indsatsstyrke. Dine opgaver vil omhandle vagttjeneste, herunder eskortering af civile redningskøretøjer ved hændelser, udførelse af opholdskontrol, lukkerundering, hegnspatruljering, assistance ved paskontoret samt udrykninger til alarmer. Der vil, i det omfang tjenesten tillader det, være mulighed for at vedligeholde din fysiske træning med henblik på at kunne bestå forsvarets fysiske basistest.

Vi tilbyder et interessant og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone. Bevogtningstjeneste er i stor fokus efter det forøgede behov for nationalt selvforsvar, og vi tilbyder derfor en arbejdsplads, der har luft under vingerne, og er i en positiv udvikling. Samtidigt tilbyder stillingen en stor grad af frihed under ansvar, hvor du har stor mulighed for at have indflydelse på din egen arbejdsdag.

Om dig

Vi forventer, at du med dit gode humør er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og vores kunder. Du har en fleksibel indgangsvinkel til din opgaveløsning og planlægningen af din arbejdsdag. Du er fagligt engageret, og sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du kan optræde myndigt og bestemt, men samtidig høfligt og venligt. Vigtigst af alt forventer vi, at du er initiativrig og selvstændigt opsøger opgaver.

Hvis du har erfaring fra tidligere job inden for vagtbranchen eller Forsvaret er dette en fordel, men ikke et krav – vi sørger for, at du får de relevante uddannelser.

De Vigtigste Kvalifikationer Er

  • At du er udadvendt og er servicemindet.
  • At du har gåpåmod, samt engagerer dig i opgaveløsningen.
  • At du er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • At du selvstændigt opsøger og løser opgaver, der falder inden for dit ansvarsområde.
  • At du er i gang med eller har en basisuddannelse fra ét af de tre værn i Forsvaret.
  • At du kan sikkerhedsgodkendes til HEM.
  • At du kan honorere Forsvarets Fysiske Basistest.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst

Dit faste arbjedssted vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bevogtningsleder PL J.H. Nielsen på 61 62 98 66 / [email protected] eller næstkommanderende SSG Flemming Carlsen på 50 87 83 65 / [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail [email protected] .

Ansøgningsfristen er 7. august 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing

Størstedelen af Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup – men har også elementer på Flyvestation Aalborg, Skalstrup og Skrydstrup. Operations Support Wing er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Derudover leverer Operations Support Wing administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen.

Upload your CV/resume or any other relevant file. Max. file size: 800 MB.