Overview
Bliv vagt på Frederiksberg Slot – sikkerhed, service og ansvar i ét! Jobs in Copenhagen Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark at Forsvaret
Title: Bliv vagt på Frederiksberg Slot – sikkerhed, service og ansvar i ét!
Company: Forsvaret
Location: Copenhagen Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark
Om os
Hærens Officersskole og Frederiksberg Slot Garnison kombinerer sikkerhed, uddannelse og fællesskab. Vi uddanner Hærens kommende officerer og stiller samtidig vores faciliteter til rådighed som kursus- og konferencelokaler for hele Forsvaret – og som repræsentationslokaler for Forsvarets ledelse.
På Frederiksberg Slot er vi omkring 100 fastansatte medarbejdere inden for stab, drift og undervisning samt cirka 300 kursister og kadetter. Stillingen er forankret i Hærens Officersskoles stab, som i dag tæller omkring 35 medarbejdere på tværs af grader – fra overkonstabel til oberst.
Hverdagen på slottet er professionel, men uformel. Vi vægter frihed under ansvar, et stærkt socialt fællesskab og plads til både samarbejde og humor.
Om stillingen
Som vagt på Frederiksberg Slot er du ansvarlig for sikkerheden på og omkring slottet. Du bliver en nøgleperson i den daglige drift. Opgaverne spænder fra praktiske til administrative, fx: overvågning af alarmsystemer, håndtering af telefonhenvendelser og arbejde med IT-systemer.
Stillingen kræver selvstændighed, overblik og ansvarsfølelse. Med din indsats sikrer du, at slottet altid er trygt, og at driften kører smidigt.
Du vil også hjælpe med serviceopgaver for ansatte, gæster og andre brugere af slottets faciliteter. Derudover kan du få ad hoc-opgaver som kørsel, klargøring eller lettere administrative opgaver for skolens stab.
Tjenesten ligger primært i dagtimerne, men der kan forekomme nat-, weekend- og helligdagsarbejde. Der ydes ikke vagttillæg.
Stillingens fulde betegnelse: VAGTMAND
Du arbejder efter klare sikkerhedsinstrukser og beredskabsprocedurer samt instrukser fra Næstkommanderende for Garnisonsstøtteelementet.
Dine Opgaver
- Adgangs- og opholdskontrol for personer og køretøjer
- Patruljering af området og kontrol af parkering – Reagere hurtigt på alarmer og situationer med uvedkommende
- Modtage og vejlede brandvæsen og politi
- Vejlede og servicere gæster på slottet, skolen og Slotskirken
- Tilsyn med arrangementer uden for normal arbejdstid
- Betjene alarmsystemer, telefonsystemer og IT-værktøjer
- Ad hoc-opgaver, fx kontrol af AV-udstyr eller andre opgaver i relation til garnisonens drift
Vagten er bevæbnet under tjenesten. Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan reagere hurtigt, når situationen kræver det.
Om dig
Du trives med at møde mennesker og yde god service. Du er åben for en omskiftelig hverdag, hvor selvstændighed er nøgleordet. Som vagt er du vores ansigt udadtil og udstråler naturlig autoritet. Korrekt uniformering er altid en selvfølge.
Du er som minimum overkonstabel og har kørekort kategori B. Du er i god fysisk form og kan opfylde gældende fysiske krav, da arbejdet kan være krævende. Du træffer hurtige beslutninger og handler korrekt, når situationen kræver det.
Hærens Officersskole ønsker en mangfoldig arbejdsplads. Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, etnicitet eller baggrund – til at søge.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Fast arbejdssted vil være i København.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder vagt, seniorsergent Thomas Børresen Lauritzen, på telefon 24 90 34 50 eller FIIN FAK-HO-GSENK. Spørgsmål om løn og vilkår rettes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR KONS xxx.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Troels Rosenørn ved Personelkommandoen mail [email protected] .
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 10. august 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. september 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.
Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi.
FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.